17FOR17 – Bliv klogere på FN’s verdensmål ude på Pier 2

Lige nu kan du ved domen opleve den udendørs udstilling 17FOR17. Udstillingen er en international plakatkampagne, udviklet af Chora Connection i samarbejde med AGI (Alliance Graphique Internationale), der skal udbrede kendskabet til FN’s 17 Verdensmål.

Med 17FOR17 inviterer Chora Connection i samarbejde med AGI designere fra hele verden til at fortolke FN’s 17 Verdensmål i unikke plakater, der viser verdensmålene fra nye vinkler. Hvert land bidrager med 17 unikke plakater, der fortolker verdensmål som ”Udryd Fattigdom”, ”Stop sult” samt ”Rent vand og sanitet”. 17FOR17 skaber dermed en stærkere kobling mellem de skabende kunstnere og den bæredygtige omstilling, som FN’s 17 Verdensmål er officielt udtryk for.

De første verdensmålsplakater blev udviklet af 17 danske designere i 2016. Disse plakater udstilles rundt omkring i Danmark, bl.a. i Dome of Visions. Udstillingen viser, at 17 danske designere hver har skabt en original plakat for et af FN’s 17 Verdensmål for at skabe en dybere indsigt i og kendskab til de 17 Verdensmål og styrke koblingen mellem designere og samfundsoplysning.

Udstilling ved Dome of Visions varer til 22. oktober.
Læs mere på via Chora Connection

TEKST: CHORA CONNECTION / (red. Luna Signe Hørdum, DOV)
FOTO: METTE NASSER